{"id":3463,"date":"2025-11-21T14:13:39","date_gmt":"2025-11-21T13:13:39","guid":{"rendered":"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/?page_id=3463"},"modified":"2025-11-21T14:13:39","modified_gmt":"2025-11-21T13:13:39","slug":"dansk-tekst-jani-mabel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/?page_id=3463","title":{"rendered":"Dansk Tekst &#8211; Jani Mabel"},"content":{"rendered":"<nav class=\"wp-block-navigation is-layout-flex wp-block-navigation-is-layout-flex\"><\/nav>\n\n\n<figure class=\"wp-block-gallery has-nested-images columns-default is-cropped wp-block-gallery-1 is-layout-flex wp-block-gallery-is-layout-flex\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><a href=\"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/jani-mabel.jpg\"><img decoding=\"async\" data-id=\"3571\" src=\"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/jani-mabel.jpg?w=1024\" alt=\"\" class=\"wp-image-3571\" \/><\/a><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><a href=\"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/jani-mabel-uv.jpg\"><img decoding=\"async\" data-id=\"3586\" src=\"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/jani-mabel-uv.jpg?w=1024\" alt=\"\" class=\"wp-image-3586\" \/><\/a><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><a href=\"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/jani-mabel-photo.jpg\"><img decoding=\"async\" data-id=\"3466\" src=\"https:\/\/udbjorg.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/jani-mabel-photo.jpg?w=685\" alt=\"\" class=\"wp-image-3466\" \/><\/a><figcaption class=\"wp-element-caption\">Foto af kunstner<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n<p class=\"has-black-color has-text-color has-link-color has-large-font-size wp-elements-41162328cffbf21906db21a2d8dc8007\"><strong>Jani Mabel<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p><strong>En takkehistorie (Wa, wa)<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Deroppe p\u00e5 vejen foran os, gik en n\u00f8gen mand han udst\u00e5lede beslutsomhed med sin faste gang. Han bar sit penisfutteral, et smukt hovedpryd af kasuarfjer, en brystplade af muslingeskaller som tidligere blev brugt som betalingsmiddel, og en lille taske h\u00e6ngende over skulderen. Hans pande var malet sort, hvilket gav ham et m\u00f8rkere og en smule mere intimiderende udtryk end han ellers ville have haft. Da han n\u00e5ede grusstien der f\u00f8rte ned til der hvor jeg sad med min aftenkaffe, stoppede han brat, kiggede sig lidt omkring og gik s\u00e5 direkte hen imod mig.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at smile. Det f\u00f8ltes stadig en smule surrealistisk at se folk g\u00e5 rundt splitter n\u00f8gne i en ramme fra 2011 med elledninger, vejsp\u00e6rringer, asfalt og helt almindelige firkantede huse.<\/p>\n\n\n\n<p>Han gik helt hen til mig, stoppede og s\u00e5 op p\u00e5 mig med et venligt smil. Jeg var selvf\u00f8lgelig rejst mig op p\u00e5 det tidspunkt og ragede godt op over ham. Han rakte h\u00e5nden frem til et h\u00e5ndtryk som jeg tog imod og sagde wa. Naturligvis svarede jeg wa. Stadig smilende holdt han fast i min h\u00e5nd og sagde wa, wa mens han strammede grebet en anelse. Jeg f\u00f8lte mig forpligtet til at f\u00f8lge denne nyopdagede tradition og sagde med al den ekspertise jeg kunne m\u00f8nstre wa, wa. Han smilede igen og fortsatte med wa, wa, wa mens han stadig klemte min h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n<p>Det slog mig som en lidt s\u00e6r situation, men han udstr\u00e5lede s\u00e5 meget venlighed at jeg f\u00f8lte jeg burde matche hans indsats. S\u00e5 jeg stemte i og svarede lidt hurtigere wa, wa, wa og forventede halvt at denne sidste trilogi ville markere afslutningen p\u00e5 denne m\u00e6rkelige lille ceremoni der pludselig var landet i sk\u00f8det p\u00e5 mig. Men nej, han holdt fast, l\u00e6nede sig ind mod mig med den ene skulder og satte i med en hurtig str\u00f8m af waer, wa, wa, wa, wa, wa, efterfulgt af endnu en salve mens han holdt et fast greb i min h\u00e5nd og l\u00e6nede sig endnu t\u00e6ttere ind mod mig. Wa salverne blev ved med at flyde, og jeg gjorde mit bedste for at f\u00f8lge med med mine egne waer mens jeg ogs\u00e5 l\u00e6nede mig ind mod ham.<\/p>\n\n\n\n<p>Til sidst kom vores waer s\u00e5 hurtigt at de opl\u00f8stes i mumlen, og vi br\u00f8d begge ud i hjertelig latter som et tegn p\u00e5 f\u00e6lles forst\u00e5else af at det her var sjovt, og at et venskab lige var blevet f\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n<p>Sikken en vidunderlig og charmerende m\u00e5de at m\u00f8de et menneske p\u00e5 for allerf\u00f8rste gang. M\u00e5ske en lille test af om man er klar til at sige mange waer. Og naturligvis er det den der siger flest som f\u00e5r den st\u00f8rste respekt. M\u00e5ske er det ikke s\u00e5 forskelligt fra den japanske bukkeceremoni hvor det dybeste buk viser den st\u00f8rste respekt. Jeg kan ikke sige med sikkerhed hvem der vandt, ham eller mig, men vi var begge meget tilfredse.<\/p>\n\n\n\n<p>Han hed Yani, fra Lani stammen, og viste sig at v\u00e6re en velkendt h\u00f8vding. Til min overraskelse talte han fint engelsk som han havde l\u00e6rt ved at v\u00e6re udadvendt og m\u00f8de mange turister. Han fortalte at han havde rejst til Spanien og andre steder for at optr\u00e6de sammen med sine venner. Da han h\u00f8rte at der var kommet nogle danskere p\u00e5 bes\u00f8g, besluttede han sig for at se om en af hans gode danske venner mon var vendt tilbage for at hilse p\u00e5 ham. Tilsyneladende g\u00e5r jungletrommerne hurtigt, for vi havde intet opdaget. Man skal ikke tro at det er muligt at forblive anonym s\u00e6rlig l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n<p>Yani fortalte mig at han har fem koner og atten b\u00f8rn. Han havde ingen anelse om hvor gammel han selv, hans koner eller hans b\u00f8rn var. Jeg vil g\u00e6tte p\u00e5 at han var et sted i fyrrerne, selv om det er sv\u00e6rt at sige. Den gennemsnitlige levealder er omkring femoghalvtreds \u00e5r, hvilket er relativt h\u00f8jt for oprindelige stammefolk.<\/p>\n\n\n\n<p>Wamena er hovedbyen i Baliem dalen, og WA mena betyder stedet for svinehandlerne. Det er fascinerende at wa b\u00e5de er en hilsen og ogs\u00e5 betyder gris, deres mest v\u00e6rdifulde eje som bruges til alt fra fester til brudepris og meget mere. At give det mest kostbare har en dyb betydning, som man ogs\u00e5 ser i mange andre sprog. I Botswana hedder valutaen for eksempel Pula, som betyder regn p\u00e5 setswana. Regn er knap og derfor dyrebar. Piger f\u00e5r nogle gange endda navnet Pula eller p\u00e5 engelsk Rainy. M\u00e5ske er den bedste overs\u00e6ttelse af wa derfor ikke tak, men snarere god eller kostbar.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var naturligt at Yani og jeg blev gode venner og talte om alt muligt. Der er ingen tvivl om at jeg vil bes\u00f8ge ham igen hvis jeg vender tilbage til den del af verden.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Kunstkritisk gennemgang <\/h2>\n\n\n\n<p>I dette v\u00e6rk fra <em>The Indigenous Project<\/em> sammensmeltes m\u00f8det med individet \u2013 Jani \u2013 med et dybt lag af kulturel symbolik og formm\u00e6ssig bevidsthed. Det er ikke kun et portr\u00e6t, men en struktureret, dialogisk komposition, hvor traditionelle mark\u00f8rer, moderne kodesprog og kunstnerens egen teknologi-b\u00e5rne interventioner v\u00e6ver sig sammen.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Komposition og den lodrette akse<\/h3>\n\n\n\n<p>Den lodrette placering af penisfutteralet \u2013 omhyggeligt guldbelagt \u2013 fungerer som v\u00e6rkets centrale akse. Det er ikke blot et objekt i billedet; det er en bevidst kompositorisk styring. Futteralet tr\u00e6kker blikket nedad og forankrer figuren i en st\u00e6rk vertikalitet, der b\u00e5de handler om krop og kultur.<br>Denne akse stabiliserer hele billedet: I en komposition fyldt med diagonaler, fluorescerende energi og digitale interferensmarkeringer er det penisfutteralets stringente lodrethed, der holder billedets visuelle tyngdepunkt.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Kultur, magt og forplantning<\/h3>\n\n\n\n<p>I den papuanske kontekst b\u00e6rer penisfutteralet en betydning, der r\u00e6kker langt ud over praktisk bekl\u00e6dning. Det er et symbol p\u00e5 mandighed, status, social rolle, klanidentitet \u2013 og ikke mindst forplantningens og sl\u00e6gtens kontinuitet.<br>Ved at forgylde futteralet l\u00f8fter du det fra at v\u00e6re et etnografisk objekt til at blive et ikon. Guldets brug er markant:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Guld kobles globalt til v\u00e6rdighed, prestige, hellighed.<\/li>\n\n\n\n<li>Ved at bel\u00e6gge futteralet med guld fremh\u00e6ver du det som et kulturelt kraftcenter.<\/li>\n\n\n\n<li>Du understreger Janis rolle som leder og som den, der b\u00e6rer sl\u00e6gten videre \u2013 b\u00e5de fysisk og kulturelt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>Det skaber en n\u00e6sten ceremoniel aura: Futteralet bliver et scepter, en stav, et tegn p\u00e5 autoritet. I billedets visuelle sprog fremst\u00e5r det som en lodret s\u00f8jle, der b\u00e5de organiserer kompositionen og peger p\u00e5 den kulturelle vertikalitet \u2013 fra forf\u00e6dre til nulevende og videre til fremtiden.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Dialog mellem tradition og teknologi<\/h3>\n\n\n\n<p>Futteralet st\u00e5r i skarp kontrast til de digitale, sorte kode-elementer, der filtrerer billedfladen. Disse koder \u2013 som i dit arbejde repr\u00e6senterer teknologiens indtr\u00e6ngen, samtidens informationsstrukturer og den vestlige verdens fors\u00f8g p\u00e5 at \u201cafl\u00e6se\u201d kultur \u2013 skaber en friktion mod den traditionelle stolthet og autoritet, som futteralet repr\u00e6senterer.<\/p>\n\n\n\n<p>Her opst\u00e5r v\u00e6rkets mest interessante sp\u00e6ndingsfelt:<br>Den lodrette, gyldne akse repr\u00e6senterer noget urgammelt, fysisk, forbundet med oprindelse og ritual.<br>De sorte, flydende, bin\u00e6rlignende m\u00f8nstre repr\u00e6senterer samtidens forstyrrende, analyserende blik.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Jani som individ og kulturformidler<\/h3>\n\n\n\n<p>Fordi du har m\u00f8dt ham, lyttet til ham og forst\u00e5et hans fort\u00e6lling \u2013 hans 18 b\u00f8rn, hans rejser, hans lederrolle, og forbindelsen til en 256 \u00e5r gammel forfader \u2013 bliver futteralet i dette portr\u00e6t ikke blot en genital mark\u00f8r, men et visuelt anker for fort\u00e6llingen om sl\u00e6gtslinje, ansvar, forplantning og kulturel videref\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er ogs\u00e5 v\u00e6sentligt, at futteralet er positioneret s\u00e5 pr\u00e6cist midt i billedets fort\u00e6llingsrum: Det markerer Jani som et pejlem\u00e6rke for sin kultur, ikke som en eksotisk figur, men som et levende centrum for traditionens fortsatte eksistens.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Guld, s\u00f8lv og det sorteste sort<\/h3>\n\n\n\n<p>Materialiteten \u2013 guld, s\u00f8lv og det n\u00e6sten absorberende sorte \u2013 er med til at give v\u00e6rket en sakral tyngde. S\u00e6rligt guldets m\u00f8de med det digitale sorte skaber en dialektik mellem noget \u00e6ldgammelt og noget ultramoderne.<br>I netop dette v\u00e6rk virker penisfutteralet som den vigtigste forbindelse mellem disse to verdener. Det er b\u00e5de naturligt og oph\u00f8jet, b\u00e5de jordisk og monumentalt.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Helhedsindtryk<\/h3>\n\n\n\n<p>V\u00e6rkets styrke ligger i, at det t\u00f8r l\u00f8fte noget s\u00e5 intimt som et penisfutteral op til symbolsk, kompositorisk og kulturelt niveau \u2013 uden at udstille, men derimod ved at \u00e6re og understrege betydningen.<br>Det er denne balance mellem respekt, fort\u00e6lling og formm\u00e6ssig kontrol, der g\u00f8r v\u00e6rket s\u00e5 st\u00e6rkt og tankev\u00e6kkende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-large-font-size\">The Indigenous Project<\/p>\n\n\n\n<p>I mange \u00e5r har jeg rejst verden rundt i Verden, for at opleve stammer, hvis liv udfolder sig i udkanten af moderniteten. Jeg har m\u00f8dt dem, delt \u00f8jeblikke i deres n\u00e6rv\u00e6r og indfanget brudstykker af deres kulturer gennem mit kamera. Disse m\u00f8der blev til kortfilm og fotografier, men det, jeg kunne dele offentligt, blev ofte besk\u00e5ret og nedtonet af de medieplatforme, der v\u00e6rger sig ved synet af menneskekroppen, n\u00e5r den ikke f\u00f8lger vestlige normer.<\/p>\n\n\n\n<p>The Indigenous Project er mit fors\u00f8g p\u00e5 at komme ud over de begr\u00e6nsninger. Her bliver historierne og fotografierne ikke holdt nede i censurens stilhed, men genskabt gennem visualisering, digitale transformationer af mine oprindelige billeder, kun let ber\u00f8rt af penslen. De er ikke malerier i traditionel forstand, men hybride v\u00e6rker, fotografier genf\u00f8dt med kunstnerisk intention.<\/p>\n\n\n\n<p>I stedet for at hviske stille fra en museums v\u00e6g tager disse v\u00e6rker reklamens stemme p\u00e5 sig. De opf\u00f8rer sig som billboards langs en motorvej, h\u00f8jtr\u00e5bende, direkte og uden frygt. De s\u00f8ger ikke det subtile, men det insisterende, de r\u00e5ber ud om eksistensen af disse folk. De gentager overlevelsens alvor, behovet for at blive set, kampen for ikke at forsvinde lydl\u00f8st ind i baggrunden af den moderne verden.<\/p>\n\n\n\n<p>De folk, jeg har bes\u00f8gt, lever yderst p\u00e5 kanten af nutiden, fanget mellem traditionens kontinuitet og den globale modernitets indtr\u00e6ngen. De tilpasser sig, g\u00f8r modstand og opfinder sig selv igen, nogle finder en skr\u00f8belig balance i kulturel turisme, andre holder fast i \u00e6ldre livsformer. Mit h\u00e5b er, at disse visualiseringer, st\u00e6rke og insisterende, kan forst\u00e6rke deres tilstedev\u00e6relse og b\u00e6re brudstykker af deres virkelighed ind i de rum, hvor anerkendelse betyder noget.<\/p>\n\n\n\n<p>Projektet er t\u00e6nkt som en konstellation af fem store v\u00e6rker p\u00e5 150 x 150 centimeter ledsaget af femten mindre v\u00e6rker p\u00e5 71 x 71 centimeter. Sammen danner de et kor, p\u00e5tr\u00e6ngende, levende og umuligt at overse.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvert v\u00e6rk rummer ogs\u00e5 et interaktivt element. Inde i billedet har jeg v\u00e6vet QR koder ind i v\u00e6rkets visuelle struktur, s\u00e5 de fremst\u00e5r som en naturlig del af kompositionen. N\u00e5r de scannes med en mobiltelefon, f\u00f8rer de beskueren til en dedikeret hjemmeside, hvor der ligger mere baggrund, b\u00e5de om The Indigenous Project som helhed og om den konkrete historie bag det enkelte v\u00e6rk. P\u00e5 den m\u00e5de forts\u00e6tter v\u00e6rkerne ud over galleriets v\u00e6gge og \u00e5bner for en dialog i den digitale sf\u00e6re, hvor endnu flere lag af historie og betydning folder sig ud.<\/p>\n\n\n\n<p>Der findes endnu en dimension, mere skjult. Under UV lys tr\u00e6der et hemmeligt lag frem, spor og aftryk som er usynlige i normalt lys, og overfladen forvandles til noget helt nyt. Denne dobbelthed lader v\u00e6rkerne leve to liv, et synligt, bramfrit og billboard klart, og et andet, mere hemmeligt og sp\u00f8gelsesagtigt, som kun bliver synligt for dem, der er villige til at se ud over det \u00e5benlyse.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>I sidste ende er disse v\u00e6rker b\u00e5de budskaber og budbringere, st\u00e6rke signaler der flammer op imod glemslen og kalder opm\u00e6rksomheden hen mod verdener, der risikerer at blive udslettet. De undskylder ikke, de skjuler ikke, de r\u00e5ber, de insisterer, de kr\u00e6ver at blive set.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jani Mabel En takkehistorie (Wa, wa) Deroppe p\u00e5 vejen foran os, gik en n\u00f8gen mand han udst\u00e5lede beslutsomhed med sin faste gang. Han bar sit penisfutteral, et smukt hovedpryd af kasuarfjer, en brystplade af muslingeskaller som tidligere blev brugt som betalingsmiddel, og en lille taske h\u00e6ngende over skulderen. Hans pande var malet sort, hvilket gav [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3463","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3463","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3463"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3463\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3463"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}