{"id":5676,"date":"2026-02-17T16:41:20","date_gmt":"2026-02-17T15:41:20","guid":{"rendered":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/?p=5676"},"modified":"2026-02-17T17:11:40","modified_gmt":"2026-02-17T16:11:40","slug":"ringsted-galleriet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/?p=5676","title":{"rendered":"RINGSTED GALLERIET"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-small-font-size\">Kunstgruppen var noget v\u00e6rre rod. Jeg var medlem af en lokal kunstgruppe, der hed Cikorien. Vi var syv mennesker, som enten allerede betragtede os selv som kunstnere eller i det mindste havde en fast og urokkelig dr\u00f8m om at blive det. Nogle var kommet et p\u00e6nt stykke ad vejen, andre havde langt igen, og jeg h\u00f8rte selv til i den sidste kategori. Der var meget langt igen, men det generede mig egentlig ikke. Jeg f\u00f8lte, at jeg var p\u00e5 vej et sted hen, at jeg havde et m\u00e5l, og at tiden nok skulle arbejde for mig, hvis bare jeg blev ved .<\/p>\n\n\n<div class=\"_df_book df-lite\" id=\"df_5679\"  _slug=\"ringsted-galleriet-begyndelsen\" data-title=\"ringsted-galleriet-begyndelsen\" wpoptions=\"true\" thumbtype=\"\" ><\/div><script class=\"df-shortcode-script\" nowprocket type=\"application\/javascript\">window.option_df_5679 = {\"outline\":[],\"backgroundColor\":\"#000000\",\"autoEnableOutline\":\"false\",\"autoEnableThumbnail\":\"false\",\"overwritePDFOutline\":\"false\",\"direction\":\"1\",\"pageSize\":\"0\",\"source\":\"https:\\\/\\\/www.udbjorg.com\\\/wordpress\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2026\\\/02\\\/Ringsted-Galleriet-2-ENG.pdf\",\"wpOptions\":\"true\"}; if(window.DFLIP && window.DFLIP.parseBooks){window.DFLIP.parseBooks();}<\/script>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Gruppen fungerede ikke altid lige godt. Der var mange meninger, mange temperamenter og mindst lige s\u00e5 mange forestillinger om, hvad kunst egentlig burde v\u00e6re. Alligevel lykkedes det os, p\u00e5 en n\u00e6sten mirakul\u00f8s m\u00e5de, at f\u00e5 arrangeret to kunstudstillinger i Den Gamle Smedje i N\u00f8rregade. Vi havde f\u00e5et lov til at bruge lokalerne, og det tog vi alvorligt. Vi ryddede op, kalkede v\u00e6ggene og satte en midlertidig belysning op, som mest af alt lignede noget, der var improviseret i sidste \u00f8jeblik, men som fungerede godt nok til form\u00e5let. Da det hele stod f\u00e6rdigt, var lokalerne klar til at blive indtaget af vores v\u00e6rker, som sp\u00e6ndte fra det lovende til det temmelig uj\u00e6vne. Alligevel var stemningen god, og det f\u00f8ltes som en sejr, at det overhovedet lykkedes os. At det skete to gange, virkede n\u00e6sten overdrevent heldigt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Efterh\u00e5nden begyndte jeg dog at t\u00e6nke, at det ikke var nok med enkeltst\u00e5ende udstillinger. Hvis vi virkelig mente det alvorligt, burde vi fors\u00f8ge at skabe noget mere permanent. Et sted, hvor kunsten kunne f\u00e5 lov at leve hele \u00e5ret, og hvor b\u00e5de kunstnere og publikum kunne vende tilbage igen og igen. Problemet var, at det kr\u00e6vede enighed, ikke bare internt i vores egen gruppe, men ogs\u00e5 i forhold til kommunen. Kommunen havde ganske vist allerede st\u00f8ttet vores udstillinger med mindre bel\u00f8b, ligesom de st\u00f8ttede byens anden kunstgruppe, dem vi helst ikke ville blandes sammen med. Det var gruppen, der malede hjorte ved skovs\u00f8er, blomster, solnedgange og, som et s\u00e6rligt h\u00f8jdepunkt, en enkelt kunstner, der malede n\u00f8gne damer og derfor var langt den mest interessante af dem alle. Det stod hurtigt klart, at vi ikke kunne blive enige om at lave noget sammen, og slet ikke et f\u00e6lles galleri med offentlig st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Jeg havde aldrig v\u00e6ret god til at vente p\u00e5, at andre tog initiativet, s\u00e5 jeg besluttede at g\u00f8re noget selv. En dag gik jeg ned til Skole- og Kulturforvaltningen, som dengang holdt til i nogle barakker p\u00e5 Ole Hansensvej, og bad om at tale med formanden, Poul N\u00f8dgaard. Han virkede ikke umiddelbart som den type, der ville kaste sig begejstret over et kunstprojekt med langt h\u00e5r og store armbev\u00e6gelser, men det viste sig hurtigt, at han var b\u00e5de venlig og lyttende. Jeg forklarede ham, at det forekom mig urimeligt, at en by af Ringsteds st\u00f8rrelse ikke havde et offentligt st\u00f8ttet galleri. Det var han egentlig enig i, og han tog n\u00e6sten for givet, at de fleste st\u00f8rre byer allerede havde s\u00e5dan et sted. Det viste sig senere, at hvis vores projekt blev til noget, ville det blive det f\u00f8rste fuldt offentligt st\u00f8ttede galleri i Danmark, hvor kunstnerne beholdt hele deres salg, mens galleriet d\u00e6kkede alle udgifter. Det l\u00f8d n\u00e6sten for godt til at v\u00e6re sandt, men vi besluttede at fors\u00f8ge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Han bad mig om at skrive en formel henvendelse, som kunne sendes videre i systemet. Ugen efter afleverede jeg et dokument, som jeg m\u00f8jsommeligt havde skrevet p\u00e5 skrivemaskine, uden at komme til at spilde alt for meget kvajebl\u00e6k p\u00e5 siderne. P\u00e5 det tidspunkt stod jeg stadig stort set alene med projektet, men havde jeg taget kontakt til min gode ven Kurt Bernheim, som sad i byr\u00e5det, og som hjalp mig med at formulere projektbeskrivelsen og forberede mig p\u00e5 de politiske forhindringer, der uv\u00e6gerligt ville dukke op. Nu var der begyndt at komme lidt opm\u00e6rksomhed omkring ideen, og det f\u00f8ltes, som om den langsomt tog form. N\u00f8dgaard spurgte, om jeg kunne finde et sted, der kunne bruges som galleri, og om jeg kunne unders\u00f8ge, hvad det ville koste i leje og drift.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Jeg havde allerede haft \u00f8je p\u00e5 et gammelt vaskeri i nabog\u00e5rden til Den Gamle Smedje. Lokalerne var ejet af en \u00e6ldre snedker, som stadig drev sit v\u00e6rksted p\u00e5 gammeldags man\u00e9r med remtr\u00e6k og maskiner, der s\u00e5 ud, som om de burde have st\u00e5et p\u00e5 museum. Det var fascinerende, at s\u00e5dan et sted stadig eksisterede i begyndelsen af firserne. Jeg fik en lang snak med ham, og da jeg gik derfra, havde vi en aftale om b\u00e5de leje og vilk\u00e5r. Hans kone ville endda lave et udkast til en lejekontrakt, som jeg kunne tage med til kommunen. Kort efter afleverede jeg det hele til N\u00f8dgaard, stolt som havde jeg netop afsluttet en st\u00f8rre forhandling p\u00e5 internationalt plan. Nu begyndte projektet for alvor at ligne noget, selv om det stadig langt fra var sikkert, at det ville blive godkendt politisk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">P\u00e5 den kunstneriske side samlede jeg en lille gruppe af folk, som var villige til at tage sl\u00e6bet med at istands\u00e6tte lokalerne og f\u00e5 det hele til at fungere. Det blev blandt andet Ib Tage Larsen, som var skorstensfejer, og Gunnar Nielsen, som var grafiker, og mig selv. Det var en broget flok, men vi havde engagementet til f\u00e6lles og senere blev der etableret en st\u00f8ttegruppe, hvor der ogs\u00e5 var hj\u00e6lpende sj\u00e6le.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Der var en del pingpong frem og tilbage med kommunen, og blandt andet \u00f8nskede man, at der blev oprettet en bestyrelse, som skulle v\u00e6re adskilt fra det kunstneriske ansvar. Her tr\u00e5dte min ven, tandl\u00e6gen Mogens \u00c5side, til som formand, sammen med et par andre, hvis navne siden er gledet ud af min hukommelse. Det afg\u00f8rende var, at kommunen til sidst sagde ja, og sommeren 1982 blev Ringsted Galleriet en realitet og b\u00e5de kulturudvalgsformanden Carl Jensen og Amtsr\u00e5dsformanden hold taler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Vi havde aftalt, at galleriet skulle afholde ni udstillinger om \u00e5ret med b\u00e5de kendte og mindre kendte kunstnere, og at b\u00e5de Cikorien og Sct. Bents gruppen skulle have hver deres \u00e5rlige udstilling. Ib Tage kom til at spille en afg\u00f8rende rolle i at forme galleriets profil gennem mange \u00e5r, mens vi andre efterh\u00e5nden tr\u00e5dte lidt mere i baggrunden, og nye ansigter dukkede op. Galleriet voksede stille og roligt og fandt sin egen stemme, som var eksperimenterende, nysgerrig og anderledes end meget andet i omr\u00e5det. Mange fremtr\u00e6dende kunstnere har gennem \u00e5rene udstillet der, ikke mindst fordi de beholdt hele deres salg, og fordi galleriet opbyggede et solidt ry, som et seri\u00f8st og nutidigt galleri.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Tiden gik, som den altid g\u00f8r. Kurt blev ramt af Alzheimer og d\u00f8de. Gunnar forsvandt ud i K\u00f8benhavns t\u00e5ger, men er stadigv\u00e6k kunstner og grafiker. Ib flyttede til Stege og \u00e5bnede Dansk \u00c6sel Refugium og har siden sluttet sig til Midg\u00e5rds tapre svende. Mogens \u00c5side lever sit otium i bedste velg\u00e5ende p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-small-font-size\">Ringsted Galleriet lever imidlertid stadigv\u00e6k, takket v\u00e6re gode nye kr\u00e6fter der er kommet til\u2026 mere end fyrre \u00e5r efter, at ideen f\u00f8rste gang tog form i mit hoved. Det blev f\u00f8dt af rod, idealisme, st\u00e6dighed og en skrivemaskine med kvajebl\u00e6k, og det st\u00e5r stadig som et bevis p\u00e5, hvad der kan ske, n\u00e5r nogen beslutter sig for ikke at vente p\u00e5, at tingene sker af sig selv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kunstgruppen var noget v\u00e6rre rod. Jeg var medlem af en lokal kunstgruppe, der hed Cikorien. Vi var syv mennesker, som enten allerede betragtede os selv som kunstnere eller i det mindste havde en fast og urokkelig dr\u00f8m om at blive det. Nogle var kommet et p\u00e6nt stykke ad vejen, andre havde langt igen, og jeg [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5688,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-5676","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/Ringsted-galleriet-indgang-2.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5676","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5676"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5676\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5686,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5676\/revisions\/5686"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5688"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5676"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5676"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.udbjorg.com\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5676"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}